Heal the Young Ones

I saunaens healende varme skaber jeg et trygt rum for børn. Her guider jeg med ro og nærvær, så deres sjæl kan finde hvile og deres indre lys kan styrkes.

Børns healing 

Varmen healer, når den bruges rigtigt. Varmen stimulerer nervesystemet og giver ro. I saunaen vækkes sanserne og gør det muligt at give slip på uro, stres og andre uhensigtsmæssige følelser. 

Varme giver ro

Måske forbinder du saunaen med ekstrem varme, som kan virke voldsom. Her kan du opleve, hvordan blid varme kan få kroppen til at slappe helt af. Er kroppen i ro, er den modtagelig og kan heale. På samme tid bliver vi som mennesker, også modtagelige for hjælp. 

Mød ilddragen Lamarí

Ånden i svedehytten hedder Lamarí. Lamari viser sig tit, som en lille kærlig og livsglad drage. Lamarí tør ikke komme ud af sit æg, før vi tænder ilden og varmen stiger i saunaen. Lamarí er med os, når vi åbner ceremonien, og støtter alle på den varme rejse. Det er også Lamari, vi kan spørge om hjælp og kalde på, når vi har brug for svar eller brug for ro. Maleriet af ham hænger i orangeriet udenfor Saunaen, hvor alle kan se ham.   

Lumina Sauna  er et rum, hvor sjæle forvandles, renses og genfødes.

Dette er et levende tempel - For transformation, forfædre, og Moder Jords kraft.

Lamarí hjælper med at finde vej i mørket. Ånden kan vise sig i alle former og med alle vejledende skikkelser.

  • Ånden i Øst (luft) - mærk vinden og dit åndedræt. - Klarhed.
  • Ånden i Syd (ild) - mærk hjertet og varmen i kroppen. - Livskraft
  • Ånden i Vest (vand) - mærk følelser der flyder i din krop. - Healing.
  • Ånden i Nord (jord) - mærk rødderne under dig,  som støtter dig. - Rødder